Ring: 93803119
Hvad er angst og symptomerne herpå?
Synes du pludselig, at hjertet banker hårdt, og at du bliver utilpas i visse situationer? Er du begyndt at undgå bestemte situationer for ikke at mærke ubehag – og sætter det en begrænsning for dit liv?
Vi kender alle til angst i en eller anden grad. Men for nogle bliver angsten langvarig og så intens, at de oplever en lammende fornemmelse, der hæmmer dem i deres hverdag. Angst er en af de hyppigst forekommende psykiske lidelser i samfundet. Sundhedsstyrelsen skønner, at angstlidelser forekommer hos ca. 12 % af den danske voksne befolkning, i løbet af et år.
Angst giver ofte fysiske reaktioner. De typiske symptomer er:
- Hjertebanken, sveden og rysten.
- Svimmelhed og uro i kroppen.
- Mavesmerter, trykken i brystet og vejrtrækningsproblemer.
- Søvnproblemer.
- Sortnen for øjnene.
- Tørhed i munden og problemer med at synke.
- Kvalme og ondt i musklerne.
- Koncentrationsproblemer og irritabilitet.
En anden vigtig del af symptomerne på angst er, at tankerne omkring angsten fylder meget og kan opleves kaotiske og altopslugende. Med angst starter ofte en undgåelsesadfærd, som gør hverdagen svær, og livskvaliteten reduceres. Angsten påvirker ikke kun den enkelte, men også familie og omgangskreds.
Typer af angst
Angst er et overbegreb for mange former for angst. Dette kan eksempelvis være:
- Panikangst – opstår pludselig og uden varsel ofte med tankerne omkring at dø, miste kontrollen eller blive sindssyg. De fysiologiske symptomer ved panikangst opleves ofte som særdeles voldsomme og ubehagelige. Det kan føre til undgåelse af situationer, der kan fremkalde symptomerne, og forventningsangst knyttet til situationer, hvor man før har oplevet angst.
- Social angst – opstår ved sociale sammenhænge ofte med tanker omkring at andre tænker dårligt om en og frygt for at gøre noget pinligt eller flovt. Man kan fx være bange for at komme til at rødme, kaste op, miste selvkontrollen, ryste eller svede, så det bliver tydeligt for andre, hvordan man har det. Sociale situationer fremkalder symptomer som hjertebanken, sveden, mundtørhed, rysten, svimmelhed, kvalme og uro. Alene forventningen om en forestående social situation kan medføre stort ubehag. Sociale situationer som fx at skulle tale med fremmede, spørge om vej eller deltage i sammenkomster forsøges undgået.
- Separationsangst – opstår ved adskillelse fra forældrene ofte med bekymring for, at der kan ske noget slemt med forældrene eller alene uden forældrene. Mange børn med separationsangst oplever fysiske symptomer i forbindelse med adskillelse, såsom mavesmerter, opkastning og hovedpine. Udsigten til adskillelse eller selve adskillelsessituationen kan udløse voldsomme reaktioner hos barnet. Barnet klamrer sig f.eks. til forældrene og græde utrøsteligt. Ofte vil barnet kontakte forældrene mange gange i løbet af den tid, de ikke er sammen. Det gør barnet for at forsikre sig om, at der ikke er sket noget slemt. Barnets separationsangst kan have store konsekvenser for hele familien.
- General angst – opstår med vedvarende bekymringer om forskellige emner f.eks. om terror, kriminalitet, nye og ukendte ting og situationer. Bekymringerne er vanskelige at stoppe og kontrollere, hvorfor man føler sig konstant belastet, anspændt og udtrættet. Bekymringerne ledsages af fysiske symptomer som hjertebanken, uro i kroppen og muskelspændinger. Mange oplever problemer med at koncentrere sig, slappe af og falde i søvn, fordi de bekymrer sig. Man kan have behov for at søge forsikringer hos andre for at føle sig beroliget, men ofte mindstes bekymringerne kun midlertidig for så at vende tilbage igen.
- Enkeltfobi – opstår ved særlig ting som f.eks. edderkopper, hunde, fugle, højder, lukkede rum, tandlæge, mørke, opkast, butikker og transportmidler. Mødet med den frygtede situation fremkalder symptomer såsom hjertebanken, hyperventilering og besvimelsesfølelse. Situationen undgås derfor eller udholdes med stort ubehag. Alene tanker om eller udsigt til på et senere tidspunkt at komme i situationen kan fremkalde forventningsangst.
- OCD (obsessive-compulsive disorder) – opstår når ubehagelige tvangstanker igangsætter tvangshandlinger. Tvangstankerne omhandler ofte frygt for at skade andre eller sig selv, enten med vilje eller på grund af uforsigtighed. Tvangshandlinger er handlinger eller ritualer, som har til formål at mindske ubehag eller undgå, at noget frygteligt sker. Tvangshandlingerne kan være fysiske, som at tjekke komfuret, vaske hænder eller gentage bestemte handlinger. De kan også være mentale, som at bede en bøn, sige bestemte ord eller lave tælleritualer inde i hovedet. Selv om tvangshandlingerne er styret af viljen, føles det typisk som om, man ikke har andet valg
Hvilke punkter indgår i behandlingen?
Det er heldigvis muligt hurtigt at reducere angst ved brug af effektive og afprøvede metoder. Sundhedsstyrelsen (https://www.sst.dk/da/Nyheder/2021/Personer-med-angst-boer-tilbydes-kognitiv-adfaerdsterapi) anbefaler kognitiv adfærdsterapi til behandling af angsttilstande, da denne terapiform har vist sig at være særligt effektiv. Jeg har speciale indenfor kognitiv adfærdsterapi og en stor erfaring i at arbejde med angst. Det bedste resultat opnås, når terapien startes kort tid, efter angsten er startet.
Psykoedukation udgør et centralt element i behandlingen af panikangst. Det er vigtigt indledningsvist at få en forståelse af, hvad angst er, og hvad der vedligeholder angsten for at kunne overkomme den.
I behandlingen arbejder der med tankerne forbundet med angsten. Tankerne er ofte hverken realistiske eller hensigtsmæssige, og da disse tanker er med til at vedligeholde angsten, er det en vigtig del af behandlingen at undersøge tankernes rigtighed og finde frem til realistiske måder at tænke om angstsituationerne på.
Gennem eksponering sker der en tilvænning til den frygtede situation, så situationen ikke længere fremkalder intense angstsymptomer (hjertebanken, åndenød, sveden, osv.). Ved at blive i situationen fremfor at flygte fra den, lærer man, at man faktisk er i stand til at klare situationen; at de tanker man har om, hvad der vil ske i situationen, ikke er realistiske, samt at angstniveauet daler, når man bliver i situationen. Gennem eksponering arbejder man således både med de fysiske symptomer, man automatisk reagerer med, og med de katastrofetanker, man har om situationen. Eksponeringen sker i det tempo, du vælger, og du vil aldrig blive påtvunget situationer, du ikke er klar til. Eksponeringen sker gradvist, og man går først videre til næste trin, når angstniveauet er faldet.
Behandling af børn
I behandlingen arbejdes der med de tanker, som barnet har omkring angsten. Målet for barnet er at ”snyde” angsten, og på den måde lære, hvordan det trinvist er muligt at bevæge sig væk fra, at angsten styrer ens liv. Dette noteres i en succesbog imellem sessionerne.
Barnet lærer at tænke mere realistisk og hensigtsmæssigt om det angstfyldte. Desuden arbejdes der med eksponering, hvor barnet i samarbejde med forældrene øver sig i gradvist at være i de situationer, som barnet er bange for. Tilvænningen til de frygtede situationer sker gradvist og i et tempo, hvor barnet kan følge med, så barnet opnår en følelse af mestring. En vigtig del af behandlingen er hjemmearbejde mellem sessionerne, hvor barnet og forældrene træner de lærte metoder og strategier. I fællesskab overføres effekten til dagligdagssituationer og vedbliver efter behandlingens afslutning.
Ring: 93803119
Klinik: Christian X’s Alle 89, stuen, 2800 Lyngby